Om delstrækning F2.10
Delstrækningens afgrænsning er valgt for at holde de store lavtliggende kystområder samlet, og i forhold til skiftende sedimenttransportretning i bugte og vige.
Delstrækningen er ca. 96 km lang og løber fra området lige nord for Assens til syd for Skrillinge Strand og inkluderer øerne Bågø og Brandsø.
Byer/sommerhusområder
Inden for Assens Kommune ligger byerne Sandager og Filshuse, samt Bågø By, Østerklint og Fiskerhusene på Bågø.
I Middelfart Kommune ligger byerne Bækhuse, Bredning Huse, Rørdam, Rævebjerg, Hygind, Jomfrumarken, Rud, Føns Strand, Føns, Ronæs og Gamborg inden for delstrækningen.
Langs hele delstrækningen er der spredt bebyggelse og landbrugsarealer.
Natur
Næsten hele kysstrækningen er omfattet af Natura2000 område nr. 112 Lillebælt. Der er enkelte små fredede områder på delstrækningen. Store dele af kyststrækningen er omfattet af §3 beskyttede naturtyper i form af søer, enge, strandenge, overdrev og moser.