Om delstrækning J2.08
Delstrækningen er udpeget på baggrund af den dominerende nordgående sedimenttransport. Strækningen afgrænses i syd ved Thyborøn Kanal og i nord omkring Lodbjerg Klitplantage. Kyststrækningen er ca. 15 km lang og ligger i Thisted Kommune.
Byer/sommerhusområder
Langs delstrækningen ligger byen Agger.
Natur
Delstrækningen er berørt af Natura2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, samt Natura2000-område nr. 43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg. Dertil ligger det fredede område Lyngby-Flade Sø inden for delstrækningen.
Der er §3 beskyttede naturtyper langs delstrækningen i form af strandeng, søer, hede, eng og vandløb.