Om delstrækning J5.08
Delstrækningens afgrænsning er udvalgt med baggrund i at holde øen, hvor det kystnære landskab på sydsiden er lavtliggende, samlet.
Delstrækningen omfatter Læsø og omkringliggende småøer. Kyststrækningen er ca. 168 km lang og ligger i Læsø Kommune.
Byer/sommerhusområder
Langs delstrækningen ligger blandt andre byerne Østerby Havn, Gammel Østerby, Byrum og Vesterby Havn, samt sommerhusområderne Strandvejen og Tyvhullerne.
Der er spredt bebyggelse og landbrugsarealer langs dele af strækningen.
Natur
Delstrækningen berøres af Natura 2000 område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor, samt område nr. 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken. Fredede områder på Læsø inkluderer Danzigmand, Bovet, Rønnerne, Læsø Nyland, Læsø Vestkyst, Horneks Odde og Nordmarken.
Der er §3 beskyttede naturtyper i form af hede, eng, strandeng, mose, vandløb og søer langs delstrækningen.