Begreber og hjælpemidler

Det aktive kystprofil er den del af profilet, der påvirkes af bølger og strøm. Udstrækningen er som udgangspunkt fra toppen af kystskrænten og ud til den dybde, hvor bølgerne og strøm flytter sediment, kaldet den aktive dybde. Den aktive dybde afhænger af farvandet. Overslagsmæssig kan det angives, at for Nordsøen er den aktive dybde 6,5 m, mens den for bælterne er 3,0 m. I fjorde og beskyttede områder den som udgangspunkt 1,3 m, mens den i Kattegat og Østersøen er 4,0 m

Erosion er den samlede betegnelse for akut og kronisk erosion. Akut erosion foregår under storme og højvande. Den sker ved de højest beliggende dele af stranden (bagstrand og klitter/klinter m.v.). Det er den mest synlige form for erosion, da den foregår under en enkelt hændelse. Sand der er bragt ud i profilet under akut erosion transporteres langs kysten ved langstransport i de tilfælde, hvor kysten samtidig er under kronisk erosion.

Den effekt, der opstår ved ”stille stormfloder”, og som betyder, at et område oversvømmes ikke under, men efter en storm.

En stille stormflod kan indtræffe, når en kraftig vind fra nordlige eller vestlige retninger har presset vand ned gennem bælterne, så store vandmængder er ophobet i Østersøen. Når vinden løjer af eller skifter retning, frigives vandet, og der kommer et tilbageskvulp, hvor vandet fra Østersøen skyller tilbage, som vandet i et badebassin, der har været holdt på skrå.
Det var denne mekanisme, der lå bag stormfloden i 1872, men netop denne stormflod blev usædvanlig voldsom, fordi vinden ganske vist skiftede retning, men ikke løjede af. Det betød, at den tilbageskvulps-bølge, som ramte hård især på Lolland, Falster og det sydlige Fyn, blev yderligere forstærket af en kraftig rygvind.

Det er også denne mekanisme der lå bag den stille stormflod i januar 2017.

Beskyttelse er kystbeskyttelsesforanstaltninger, der beskytter mod oversvømmelse og/eller erosion.

Beskyttelse er en af de tre kategorier af tiltag man kan anvende for at reducere oversvømmelses- eller erosionsrisikoen. De andre to kategorier er Forebyggelse og Parathed.

Til beregningerne af risiko, fare og skaden er hele landet inddelt i celler på 100 x 100 m.

En delstrækning er en inddeling af en kystlinje. Inddelingen sker på baggrund af de kysttekniske (hydromorfologiske) forhold, der kendetegner området. Delstrækninger er en underopdeling af hovedstrækningerne.

I visse tilfælde kan en delstrækning omfatte flere kommuner

Erosionsraten angiver, hvor meget kysten gennemsnitlig rykker tilbage om året. Havspejlsstigninger vil medføre en forøgelse af den naturlige erosionsrate.

Fast ejendom defineres som en matrikel med eller uden bebyggelse samt alle former for faste anlæg på ejet eller lejet grund. Eksempelvis alle former for bygninger, boliger, institutioner, virksomheder med mere.

Den statistiske sandsynlighed for, at der kommer en stormflod af en bestemt styrke, for eksempel en 100-års stormflod, samt omfanget af oversvømmelsen og erosionen, som denne stormflod medfører

Et farekort viser, hvilke områder, der bliver oversvømmet eller eroderet ved forskellige modellerede stormflodsscenarier. Oversvømmelseskortet giver også en indikation af, hvor højt vandet kan komme til at stå.

Forebyggelse er en af tre kategorier af tiltag der kan anvendes til at reducere oversvømmelses- og erosionsrisikoen. De to andre kategorier er Beskyttelse og Parathed.

Forebyggelse er den bredeste kategori af tiltag og dækker over planlægningsmæssige og kommunikationsmæssige tiltag. De forebyggende tiltag kan beskrives som de ikke strukturelle tiltag, som enten forhindrer at der placeres værdier i oversvømmelses- eller erosionstruede områder og derigennem ikke opbygges ny sårbarhed i udsatte områder.  Det kan f.eks. være arealforvaltning, herunder i den fysiske planlægning. Det kan også være krav til byggeri og afværgeforanstaltninger.

Samling af celler danner tilsammen et grid/gitter.

Den samlede danske kystlinje er inddelt i 15 hovedstrækninger, baseret på overordnede geografiske forhold og markante fixpunkter i landskabet, som f.eks. fjorde, fremspring og broer. Det betyder, at en hovedstrækning ofte vil gå på tværs af kommunegrænser.

Håndgribelige værdier/sårbarheder er de ting, der har en umiddelbar økonomisk værdi, som f.eks. bygninger og infrastruktur. Disse indgår i risikoberegningen i Kystplanlægger.

Kystplanlægger benytter klimascenariet, RCP8.5. For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefaler DMI at anvende klimascenarie RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.

https://www.dmi.dk/vejledning-i-udledningsscenarier/

Erosion er den samlede betegnelse af akut og kronisk erosion. Kronisk erosion foregår over en længere periode og skyldes, at der ved langstransporten føres mere sediment ud af området end ind. Den kroniske erosion foregår ude i det aktive kystprofil, og er dermed ikke så synlig som den akutte erosion. Konsekvensen af erosionen er, at kystprofilet bliver stejlere. Dermed bliver dele af stranden mere eksponeret for den akutte erosion.

Dette er transport af sediment på langs af kysten. Langstransport, afhænger af bølge- og vandstandsforhold og er fordelt over kystprofilet ud fra strandlinjen. Den varierer afhængigt af bundformerne for eksempel i forhold til, om der er revler. Man vil ofte tale om langstransporten som et gennemsnit af sedimenttransporten langs kysten over året. Sedimenttransporten langs kysten kan svinge året igennem, men langstransporten udregnes som et årligt gennemsnit for det pågældende område.

Levetid er den tid, inden for hvilken målsætningen for en kystbeskyttelse ønskes opfyldt, eksempelvis 60 år. Et eksempel på en målsætning ift. oversvømmelse kan være, at der i løbet af højvandsbeskyttelsens levetid på 40 år, ikke løber mere en 0,5 m3 vand pr. meter i sekundet over højvandsbeskyttelsen ved en 100-års storm. I forhold til erosion kan en målsætning være, at erosionen skal stoppes. Fastsættelsen af kystbeskyttelsens levetid afhænger af metode, størrelsen af det beskyttede område, og hvad der skal beskyttes.

 

Opmærksomhedsniveauet er fastlagt ud fra, hvor risikoniveauet er højt nok, til at kommunerne bør være særligt opmærksomme på oversvømmelse og/eller erosion inden for strategistrækning og udviklingen i baglandet. Niveauet er dog ikke højt nok, til at der bør igangsættes decideret risikoreducerende tiltag.

Parathed er en af tre kategorier af tiltag der kan anvendes til at reducere oversvømmelses- og erosionsrisikoen. De to andre kategorier er Beskyttelse og Forebyggelse.

Parathedsopbyggende tiltag omfatter den aktive indsats forbundet med en oversvømmelse eller stormhændelse og de redskaber, der er behov for i den sammenhæng. Parathed kan være flere former for tiltag, der igangsættes før, under eller efter hændelse. Det kan være udarbejdelse af beredskabsplaner (ift. evakuering, akut beskyttelse af værdier og infrastruktur). Endvidere at øge bevidsthed blandt borgere, at de bor i et risikoområde, så de kan håndtere en oversvømmelses- eller erosionssituation.

En returperiode (middeltidshændelse) for højvande er den statistiske tid, der gennemsnitligt forløber mellem højvandssituationer. Der anvendes typisk returperioder på 20 år, 50 år og 100 år. En vandstand med en returperiode på 50 år kaldes også for ”en 50-års hændelse”. Returperiode bliver også kaldt gentagelsesperiode.

Kombinationen af to faktorer, som er fare og sårbarhed for erosion og/eller oversvømmelse.

 

Risiko = fare x sårbarhed

Risikoanalyse er en fælles betegnelse for alle de beregninger og analyser der ligger ender ud i resultatet der viser risikoen. Det er fareanalysen, sårbarhedsanalysen, herunder skadesberegningerne, og risikoberegningerne.

Er den beregning, der giver risikoen. Det er i risikoberegningen at konsekvenserne ved en hændelse, f.eks. en 100-års hændelse, multipliceres med den årlige sandsynligheden for den hændelse, 0,1 procent for 100-års hændelsen. Dette giver risikoen ved 100-års hændelsen.

Når risikoen beregnes for flere hændelser, fås den samlede risiko ved at summere risikoen ved de enkelte hændelser.

Risikobilledet er den overordnede kvalitative fortolkning af risikoen i et geografisk afgrænset område. Selvom risikoen i de enkelte celler kan variere, er der oftest et visuelt udtryk af f.eks. en generel høj sammenlignet med lav risiko, eller generel kystnær risiko sammenlignet med en meget landværtsgående risiko, som vist i figuren.

Risikoniveauet og risikobilledet har det tilfælles, at det er risikoen i et område eller over en strækning, hvor risikobilledet er en kvalitativ vurdering af risikoen, mens risikoniveauet er en kvantitativ opsummering af risikoværdierne eller vægtede risikoværdier i et område.

Er håndtering af de risici der er i et område. Dette kan gøres ved at accepterer den eksisterende risiko eller reducere den gennem forebyggelse, beskyttelse og parathed.

Der er et fastlagt interval for risikoværdier indenfor en samlet spændvidde af alle risikoværdier fra laveste til højeste værdi. Risikoklasser fastlægges ved hjælp af en statistisk klassificering af risikoen.

Risikokortene viser den samlede oversvømmelsesrisiko og erosionsrisiko for årene 2020, 2070 og 2120. For hvert af de tre år er risikoen beregnet på baggrund af seks stormflodsscenarier.

Er reduktion af risikoen i et område. Dette kan gøres gennem tiltag inden for kategorierne forebyggelse, beskyttelse og parathed. 

Risikostyring er en samlet proces, der inkluderer analyser af risikoen, fastlæggelse af hvilke risici der kan accepteres og hvilke der skal reduceres, for derefter at reducere disse, og genevaluere risikoen gennem analyser.

Risikoniveau er en kvantitativ opsummering af risikoværdierne for et geografisk afgrænset område.

Risikoniveau og risikobillede har det tilfælles, at det er risikoen i et områder eller over en strækning, hvor risikobilledet er en kvalitativ vurdering af risikoen, mens risikoniveauet er en kvantitativ opsummering af risikoværdierne eller vægtede risikoværdier i et område.

 

Risikoniveauet ændrer sig, når sårbarheden eller faren ændres.

Risikoværdi er den risiko i kr. pr år i hver celle, som er resultatet af risikoanalyserne. Det kan f.eks. være en risiko i én celle på 150.000 kr. pr. år.

I Kystplanlægger 2120 arbejdes med stormflodsscenarier, der statistisk indtræffer én gang i løbet af 50 år, 100 år, 500 år, 1000 år, 5000 år og 10.000. år.

Sedimentceller er som udgangspunkt en lukket system og består af en kilde til sediment (fx klit), transport (fx langs- og tværtransport) samt aflejring af sediment (fx lavvandet område). En bugt kan eksempelvis danne en sedimentcelle. Storme, hård kystbeskyttelse m.v. kan påvirke sedimentbudgettet i cellen.

Kortet viser, hvilke håndgribelige værdier, der bliver

oversvømmet eller går tabt ved kysttilbagerykning,

Skaden ved den modellerede hændelse opgøres i kroner. I beløbet indgår oprydning og genetablering af det beskadigede.

I Kystplanlægger 2120 arbejdes med to vejledende strategier for håndtering af risiko.

 

Reduktion af risikoniveauet:  Strategien er at reducere risikoniveaet over tid til et acceptabelt niveau. Dette betyder, at der skal anvendes tiltag som kystbeskyttelse, der nedsætter risikoniveauet vha. reduktion af faren.

 

Accept af risikoniveauet: Strategien er at acceptere risikoniveauet, som tiden går. Denne strategi forudsætter, at der er fokus på risikoniveauet i planlægningen. Endvidere, at der opbygges en generel parathed til at håndtere en stigning af risikoniveauet i lokalsamfundet. Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på, at risikoniveauet stiger, ikke blot hvis sårbarheden vokser, men også når klimaforandringerne fx giver stigende havvandstand.

Strategistrækninger er en inddeling af kysten i områder med sammenhængende risikobillede. Strategistrækningerne er en underopdeling af delstrækningerne. For hver strategistrækning udarbejdes vejledende forslag til strategier for håndtering af risikoen for tre tidsperioder.

 

Strækningers risikoniveau vil som udgangspunkt være bestemmende for det vejledende strategiforslag.

Sårbarheden forstås som de håndgribelige og uhåndgribelige værdier, der kan gå tabt eller tage skade ved oversvømmelse eller erosion. I Kystplanlægger indgår kun de håndgribelige værdier i risikoberegningerne.

I Kystplanlægger 2120 arbejdes med tre tidsperspektiver.

 

Kort sigt: 2020-2040 (kaldes også nutidsperspektiv)

Mellemlangt sigt:  2040-2070 (50-års perspektiv)

Lang sigt:  2070-2120 (100-års perspektiv)

Der er flere typer tilgroningskyst. Tilgroningskysten er karakteriseret ved tilstedeværelsen af planter på strandbred og strandplan. Disse planter kan forekomme i form af en strandeng eller en marsk. Energiniveauet på tilgroningskysten er meget lavt. På en kyst kan der også være et aflejringsområde, så kysten vokser ud (tilvækstkyst)

Tærskelniveauet i Kystplanlægger er det niveau, der afgør, om risikoen i forhold til oversvømmelse og/eller erosion er så høj, at risikoen foreslås reduceret.

Uhåndgribelige sårbarheder er de værdier der ikke umiddelbart kan tillægges en økonomisk værdi, men alligevel har en værdi for samfundet. Det er for eksempel værdien af, at et samfund fungerer, forsyning med varme, el og telekommunikation er værdier, det er natur ogkultur også. I Kystplanlægger er der ikke beregnet skade i kroner og

øre påde uhåndgribelige værdier, men der er gjort opmærksom på, at de er der og kan blive berørt.

I Kystplanlægger er den vægtet risiko en relativ vægtning af risikoen i hver celle på baggrund af risikoklassificeringen. Den vægtede risiko bruges til at beregne tærskelniveauet for strategistrækningerne.

Hjælpemidler:

Kystdirektoratet (februar 2019): Højvandsstatistikker, https://kyst.dk/kyster-og-klima/vaerktoejer/hoejvandsstatistikker/, Den praktiske anvendelse af højvandsstatistikkerne relaterer i høj grad til faren for oversvømmelser langs kysterne. Lokale forhold spiller ind ved anvendelse af statistikkerne, og det er vigtigt at vurdere forholdene langs den kyststrækning, statistikken repræsenterer

Kystdirektoratet (august 2018): Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger, https://kyst.dk/media/79939/vejledning_til_bidragsfordeling.pdf

Kystdirektoratet (december 2018): Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder, https://kyst.dk/media/80442/vejledning_om_kystbeskyttelsesmetoder.pdf

Erhvervsstyrelsen (januar 2019): Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion

https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/vejledning_i_planlaegning_
for_forebyggelse_af_oversvoemmelse_og_erosion.pdf

Klimatilpasningsportalen: https://www.klimatilpasning.dk/, Klimatilpasningsportalen præsenterer viden om klimaændringer og klimatilpasning inden for en række temaer. Find også interaktive værktøjer.

Oversvømmelsesdirektivet: https://oversvommelse.kyst.dk/

Kystatlas: http://kms.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=8669133b3f4842b7a9a19fb24b08ffd5