Værd at vide om Kystplanlægger

Før du begynder at arbejde med Kystplanlægger er der en række forhold, som det kan være nyttige at kende til.

Generelt

Inddeling af Danmark
I Kystplanlægger er Danmark  inddelt i hoved-, del- og strategistrækninger med forskellige kriterier for hver inddeling. De er baseret på f.eks. topografi, risiko, kysttekniske forhold m.m. Der er ikke anvendt administrative grænser som kommunegrænser i inddelingen.
De vejledende forslag til strategier og tiltag kan derfor gå på tværs af kommunegrænser.

Kilder
Kystplanlægger beskæftiger sig alene med oversvømmelse og erosion fra havvand. Oversvømmelser fra vandløb, skybrud, længerevarende regn, kombinerede hændelser eller grundvand indgår ikke. Kommunerne bør dog inkludere viden om alle kilder, når de arbejder videre med konkretet løsninger til reduktion af oversvømmelsesrisikoen, så løsningen ikke skaber andre problemer f.eks. med oversvømmelse fra baglandet.

Klimascenarie
I Kystplanlægger anvendes klimascenariet, RCP8.5*. I dette klimascenarie stiger temperaturen i Danmark med ca. 3,4˚C frem mod 2071-2100 i forhold til gennemsnittet for perioden 1981-2010.
Dette scenarie anbefales til planlægning, hvor der er høje krav til robusthed, og med en tidshorisont ud over 2050.

Om risikovurderingen

Risikobegrebet
Kystplanlægger tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang i arbejdet med kystbeskyttelse og klimatilpasning i kystzonen.

Risiko defineres som en kombination af faren, i form af sandsynligheden for og omfanget af en hændelse, og sårbarheden, forstået som de potentielle skader der kan opstå, som følge af en bestemt hændelse. Risiko = fare x sårbarhed.

Skader er opgjort i økonomiske værdier og vises i et skadeskort, hvor det fremgår, hvilke håndgribelige værdier, der bliver oversvømmet eller går tabt ved kysttilbagerykning.

Sådan skal kortene forstås
Risikobegrebet er nøglen til at forstå, hvordan kortmaterialet i Kystplanlægger skal bruges.
Farekort og risikokort er vidt forskellige og skal forstås forskelligt. Faren er den potentielle erosion eller oversvømmelse, som et område vil kunne blive udsat for ved en bestemt ekstremhændelse og i et bestemt tidsperspektiv.
Risikoen er en kombination af alle disse farekort samt de skader, farerne kan forårsage. Heri er medregnet sandsynligheden for en bestemt ekstremhændelse.

Farekortene
Farekortene viser med blå farve, hvilke områder, der bliver oversvømmet ved forskellige, modellerede stormflodsscenarier. De giver også en indikation af, hvor højt vandet kommer til at stå. Farekort med brun farve viser hvilke områder, der eroderer ved forskellige modellerede stormflodsscenarier.

Skadeskort
Vil du vide, hvilke håndgribelige værdier, der bliver oversvømmet eller går tabt ved kysttilbagerykning, skal du kigge på skadeskortene. Her opgøres skaden ved den modellerede hændelse i kroner. De ikke håndgribelige sårbarheder vises som et selvstændigt lag i webGIS.

Risikokort
Risikokortene viser de økonomiske tab pr. år opgjort på et gennemsnit af de seks model-stormflodscenarier og deres vægtede sandsynlighed.

Risikokortene er inddelt i fem niveauer fra grøn til lilla. De celler i 100 x 100 m griddet, som ikke er tildelt nogen risiko, eller hvor risikoen er under 10 kr. pr. år, har ingen farve. Den grønne klasse har altså en risiko mellem 10 kr. pr. år og 25.000 kr. pr. år.

Ingen skelnen mellem akut og kronisk erosion
Kystplanlægger medtager både akut og kronisk erosion. Erosionsrisikoen er baseret på den samlede erosion. Hvis man vil skelne mellem de to typer af erosion skal man gå ind på webGIS og se på erosionsfarekortene.

Sårbarheden fremskrives ikke
I risikokortlægningen for 2070 og 2120 tages der ikke højde for ændring af sårbarheden i kystområderne over tid. Der tages ikke højde for fremtidig bebyggelsesgrad eller ny infrastruktur. Det vil sige, at sårbarheden i henholdsvis 2070 og 2120 antages at være den samme, som i dag.

Resultatet bliver aldrig bedre end de tilgængelige data. Kystplanlægger er baseret på modeller og beregninger, og når der arbejdes med modeller og fremtidsforudsigelser vil der altid være usikkerheder forbundet med både metode og resultater. De er så vidt muligt beskrevet i metoderapporten.

Om strategierne

Strategierne skal anses som vejledende forslag og er fastlagt efter en overordnet betragtning af risikoen for enten kysterosion, oversvømmelse eller en kombination af begge.

Strategierne er fastlagt for tre tidsperspektiver: kort sigt (2020 til 2040), mellemlangt sigt (2020 til 2070) og lang sigt (2020 til 2120). Det 20 årige perspektiv bygger på nutidige data og kan derfor også kaldes et nutidsperspektiv.

Strategiforslag må ikke betragtes som på-hinanden-følgende. Der tages udgangspunkt i 2020 og derfra anlægges et perspektiv på enten 50 eller 100 år.

Der arbejdes med to overordnede strategianbefalinger: Accept og Reduktion af risikoniveauet. Når strategien ”Accept” er anbefalet for en strækning, betyder det, at den samlede risiko ikke er høj nok til, at Kystdirektoratet vurderer, at en samlet løsning er relevant. Det betyder ikke, at der ikke lokalt kan være celler med høj risiko. Denne risiko kan håndteres helt lokalt med for eksempel objektbeskyttelse.
Når strategien Reduktion anbefales, er målsætningen at reducere risikoniveauet til et acceptabelt niveau.

Inddeling i strategistrækninger og fastlæggelse af tilhørende strategier er sket med udgangspunkt i kortlægningen af den håndgribelige risiko på strækningerne. De uhåndgribelige sårbarheder er præsenteret på et selvstændigt lag i webGIS og kan understøtte brugen af de foreslåede strategier og løsningsforslag.

Om løsningsforslagene

De vejledende løsninger er foreslået alene på grundlag af den nationale risikokortlægning og Kystdirektoratets kysttekniske vurdering. Der kan være alternative løsninger, men de afgivne anbefalinger er baseret på en konkrete tekniske vurderinger for hver strækning. Der kan være andre forhold, der spiller ind, når man skal planlægge for kystbeskyttelse. Lokalkendskabet findes i kommunerne, og det er naturligvis dét, der i høj grad kommer i spil, når der skal tages stilling til konkrete problemstillinger og løsninger. Derfor er løsningsforslagene vejledende.

Antal og placering af ikoner, der viser vejledende løsningsforslag, er indikationer af forslagenes geografiske placering.

Forslagene er kun beskyttelsestiltag, ikke tiltag til forebyggelse og parathed. De sidste to er dog væsentlige, særligt på acceptstrækninger.

Der foreslås primært risikoreducerende tiltag over længere strækninger, fordi de helhedsorienterede løsninger i reglen er de mest omkostningseffektive og teknisk optimale.

Hvis en kommune ønsker at tage udgangspunkt i de foreslåede løsninger, skal kommunen selv foretage konkrete detailundersøgelser samt eventuelle samfundsøkonomiske analyser i forhold til fastlæggelse af detailprojekter. Dette skyldes, at kommunen har myndighedskompetencen på området og at det dermed er kommunen, der skal afveje de forskellige hensyn, der fremgår af formålsparagraffen i kystbeskyttelsesloven. Kommunen har herudover lokalkendskabet til strækningerne og mulighed for at indgå i en dialog med borgerne.

Eksisterende kystbeskyttelse er ikke inddraget

De vejledende løsningsforslag er udarbejdet uden at inddrage eksisterende kystbeskyttelse. Det har ikke været muligt at vurdere eller fremskrive anlæggenes vedligeholdelsestilstand og kysttekniske funktionsevne ud fra de oplysninger, som Kystdirektoratet har til rådighed. Ved udarbejdelse af risikokortene for oversvømmelse er eksisterende højvandsbeskyttelse inddraget i det omfang, beskyttelsen er repræsenteret i Danmarks Højdemodel (DHM).