Om delstrækning S1.03
Afgrænsningen af delstrækningen ved Kalundborg Fjord er valgt for at holde fjorden samlet.
Den 43 km lange delstrækning, som ligger i Kalundborg Kommune, er i syd afgrænset ved spidsen af Asnæs og i ved spidsen af Røsnæs i nord.
Byer/sommerhusområder
Kalundborg Kommune: Her ligger byen Kalundborg, samt den mindre by Ulstrup. Desuden ligger her også sommerhusområdet Hellesklint.
Mod Asnæs og Røsnæs ligger en del spredt bebyggelse og landbrugsarealer.
Natur
Store dele af delstrækningen ligger i Natura2000-område nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Der er flere fredede områder langs delstrækningen, herunder Asnæs Dyrehave, Gisseløre og Houget, Kysthospitalet, Klintegården, Røsnæs Sydkyst og Barnes Banke.
Store dele af delstrækningen er desuden udpeget som §3-beskyttet naturtype, særligt af typen overdrev. Her findes dog også både moser, enge og strandenge, samt små søer langs delstrækningen.