Om delstrækning S3.01
Delstrækningen er udpeget på grund af den nordgående netto-transportretning og af hensyn til det lavtliggende kystnære område ved Nivå.
Delstrækningen strækker sig fra Helsingør til Mikkelborg. Kyststrækningen er ca. 26 km lang og ligger i Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune.
Byer/sommerhusområder
Helsingør Kommune: Her ligger byerne Helsingør, Snekkersten, Skotterup, og Espergærde inden for delstrækningen.
Fredensborg Kommune: Her ligger byerne Humlebæk, Nivå, Strandhuse og Kokkedal inden for delstrækningen.
Der er spredt bebyggelse og landbrugsarealer langs mindre dele af strækningen.
Natur
Helsingør Kommune: Her ligger de fredede områder Helsingør Sydstrand, Strandvej Udsigt Egebæksvej, Espergærde Strand og Strandvej Udsigt.
Fredensborg Kommune: Her ligger de fredede områder Kystkilen ved Kelleris, Louisiana, Bjerre Strandpark, Dageløkke Udsigt og Nivå Ådal Usserød.
Der er §3 beskyttede naturtyper langs delstrækningen i form af søer, vandløb, strandeng, eng, mose og overdrev.