Om delstrækning S4.04
Delstrækingen er udpeget pga. den østlige transportretning og de mindre lavtliggende områder. Delstrækingen strækker sig fra Kalvehave til Vordingborg. Kyststrækningen er ca. 37 km lang og ligger i Vordingborg Kommune.
Byer/sommerhusområder
Langs delstrækningen ligger byerne Kalvehave, Gammel Kalvehave, Langebæk, Petersværft, Bakkebølle og Nyråd, samt sommerhusområdet Bakkebølle Strand.
Der er spredt bebyggelse og landbrugsarealer langs mindre dele af strækningen.
Natur
Natura 2000 område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund berører delstrækningen. Dertil ligger de fredede områder Kalvehave Kirke, Pedersgård og Marienlyst inden for delstrækningen.
Der er §3 beskyttede naturtyper langs delstrækningen i form af vandløb, søer, strandeng, mose og eng.