Om delstrækning S4.07
Delstrækningen er udpeget pga. det større sammenhængende lavtliggende område. Delstrækningen strækker sig fra Korsør skov til Svenstrup og omfatter Sprogø. Kyststrækningen er ca. 38 km lang og ligger i Slagelse Kommune.
Byer/sommerhusområder
Langs delstrækningen ligger byerne Klarskov, Korsør, Hulby og Svenstrup.
Der er spredt bebyggelse og landbrugsarealer langs en del af strækningen.
Natur
Delsdrækningen ligger ud til Natura 2000 område nr. 116 Centrale Storebælt. Dertil ligger de fredede områder Landskabssti mellem Korsør og Søskær Mose og Taarbjerg Hasleby Sø og Tånborg Kirke inden for delstrækningen.
Der er §3 beskyttede naturtyper i form af overdrev, strandeng, søer og mose langs delstrækningen.