Om delstrækning S5.12
Delstrækningen er udpeget pga. de store sammenhængende lavtliggende områder og kystens bugtende natur. Delstrækningen strækker sig fra Guldborg til Farnæs Skov. Kyststrækningen er ca. 51 km lang og ligger i Guldborgsund Kommune.
Byer/sommerhusområder
Langs delstrækningen ligger byerne Alstrup, Vester Klippinge, Grøftestykkerne, Egense, Vålse, Storholm, Sortekammer, Gammel Orehoved, Orehoved, Gåbense, Bondens Nakke, Sibirien og Havnsø.
Der er spredt bebyggelse og landbrugsarealer langs delstrækningen.
Natur
Delstrækningen berøres af Natura 2000 område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.
Der er §3 beskyttede naturtyper i form af strandeng, eng, søer, moser, vandløb og overdrev langs delstrækningen.